Størst rejsefrihed for de vaccinerede

Sidste opdateret

Bekendtgørelsen for rejser til og i Grønland bliver forlænget, og der sker en udvidelse af restriktionerne – den nye bekendtgørelse er gældende fra den 5. januar og frem til og med 5. april 2022 

De nye politisk vedtagne regler for rejser øger endnu engang incitamentet for at blive vaccineret. Hvis du ikke er vaccineret, og rejser internt i Grønland, risikerer du at skulle gå i karantæne i op til 14 dage, når du ankommer til andre byer og bygder.

Overblik over rejseregler
I nedenstående punkter i forhold til rejserestriktioner kan du se, hvad du skal være opmærksom på.

  • De nuværende restriktioner ved indrejse til landet fastholdelses. Det betyder, at kravet om test til herboende, samt kravet om vaccination og test til personer uden bopæl i Grønland ved indrejse til landet, stadig er gældende. Du kan læse mere om krav ved indrejse til Grønland her.
  • Restriktioner i forbindelse med rejse inden for landets grænser, bliver i den nye bekendtgørelse justeret. Det betyder, at reglerne nu er som følger:
    • Færdigvaccinerede personer, tidligere smittede personer (inden for 12 uger) og personer under 2 år kan frit rejse inden for landets grænser uden forudgående test.
    • Ikke-vaccinerede personer på 2 år eller derover skal testes forud for afrejse uanset om de rejser fra en by/bygd med eller uden aktiv smitte.
      • Hvis det ikke er muligt at blive testet ved afrejsestedet, skal du som ikke-vaccineret ved ankomst forblive i karantæne, indtil du kan dokumentere, at du ikke er smittet med Covid-19. Dette kan dokumenteres ved en test, eller ved at forblive i karantæne i 14 dage uden symptomer.
      • Hvis du som ikke-vaccineret ikke kan blive testet i byen/bygden, du ankommer til, skal du være i karantæne i 14 dage uden symptomer.
      • Kravet gælder ikke, hvis man alene mellemlander i Grønland for at rejse videre ud af landet.
  • Krav om brug af mundbind eller visir under rejsen fastholdes. Det vil sige, at alle skal bruge mundbind eller visir under hele rejsen. Der er visse undtagelser, som kan læses i selve bekendtgørelsen.
  • Pligten til at kontrollere, at ovenstående krav overholdes, forbliver ved transportøren.

Du kan læse mere om regler ved rejser inden for landets grænser her.

Her kan du læse hele Bekendtgørelsen for rejser til og i Grønland når den er offentliggjort.