Testcenter Nuuk og Corona Hotline: Nye åbningstider i marts

Sidste opdateret

På grund af faldende smitte i Nuuk, har testcenteret Nuuk og Corona Hotlinen fået nye åbningstider.

Fra 1. marts har testcenteret i Nuuk således åben mandag, onsdag og fredag, fra kl. 08.00 – 15.00:

  • Fra kl. 08.00 til 11.00 er der PCR-testninger, og
  • Fra kl. 08.00 til 15.00 kan borgerne hente antigentests.

Corona Hotlinens åbningstider bliver også reduceret og vil fremover have åbent mandag til fredag fra kl. 08.00 til 16.00.

Testcenteret i Nuuk, skal efter planen være åbent ind til 31. marts. Herefter foregår testning i Dronnings Ingrids Sundhedscenter.