Tidlige lukketider for serveringssteder er ophørt fra i dag

Sidste opdateret

Selvstyrets bekendtgørelse om midlertidig ændring af lukketid for serveringssteder ophørte fra midnat.

Det betyder, at serveringssteder såsom beværtningssteder og restauranter fra den 2. februar ikke længere er påbudt at skulle lukke kl. 22.30.

Selvom de midlertidige ændringer af lukketider for serveringssteder er bortfaldet, er salg og udskænkning af alkohol fortsat forbudt i tre kommuner (Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Qeqertalik). Det vil sige, at serveringssteder, butikker mv. i de pågældende kommuner stadig ikke må servere eller sælge alkoholholdige drikke.

Bekendtgørelsen om midlertidigt forbud mod salg af alkoholholdige drikke for Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq kan læses her på Naalakkersuisuts kundgørelsesportal.

Bekendtgørelsen om midlertidigt forbud mod salg af alkoholholdige drikke for Kommune Qeqertalik kan læses her på Naalakkersuisuts kundgørelsesportal.