Passagerer på flere afgange skal i hjemmekarantæne

Der er det seneste døgn fundet to smittede i Tasiilaq. De to i Tasiilaq er indrejst fra Danmark via Island og blevet testet fem dage efter ankomst. Indrejsende til Tasiilaq fra henholdsvis Island og Kulusuk har derfor været udsat for smitte på tre afgange. Læs her, hvilke afgange det drejer sig om.

Folk der har været på disse tre afgange, skal gå i hjemmekarantæne:

  • Fra Reykjavik til Kulusuk den 25. september med fly FI103 kl. 12.30
  • Fra Kulusuk til Tasiilaq den 25. september med helikopter GL 1695 kl. 14.05
  • Fra Kulusuk til Tasiilaq den 25. september med helikopter GL 1697 kl. 14.55

Desuden skal de testes den 5. oktober, fordi de har været udsat for smitte lørdag den 25. september. Denne meddelelse er for folk, der ikke er kontaktet direkte af Coronasekretariatet.