Stop for alkohol i Sisimiut

Sidste opdateret

Der er med øjeblikkelig virkning lukket for alt salg og udskænkning af alkohol i Sisimiut og dens to bygder Sarfannguit og Itilleq. Det har Naalakkersuisut i dag besluttet. Beslutningen er blevet truffet i samråd med formændene for partierne i Inatsisartut, fordi kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia ønskede et stop for salget af alkohol.

Sisimiut har i øjeblik udbredt Corona-smitte, og den midlertidige lukning af alkohol sker da der pt. pågår intensiv smittesporing.

Lukningen af alkoholsalget gælder til og med mandag den 16. august.