Flere tilfælde siden søndag – Nye hotspots

Sidste opdateret

Søndag og mandag er der fundet ni nye smittede i Sisimiut, det bringer det samlede antal op på 37 i byen. Derudover er der også fundet to smittede i Kommuneqarfik Sermersooq det seneste døgn.

Opmærksom på symptomer, hvis du har opholdt dig her

Smitte sker der, hvor der er tæt kontakt blandt mennesker. Flere af de nye smittede har, forinden de har fået vished om, de var smittet, opholdt sig i fora med større forsamlinger. Derfor skal man være særlig opmærksom på symptomer, hvis man har opholdt sig følgende steder

Nuuk

·       Klub Qinngorput (senior), Nuuk: 4. -6. august

·       GL259 Sisimiut-Nuuk: 1. august

·       Pisiffik Qinngorput: Smittet har været på arbejde 4.-6. august

Sisimiut

·       Alderdomshjemmet: Smittet har været på arbejde 2.-3. august

·       Pub Raja: Smittet arbejder eller har opholdt sig her den 31. juli (02.00-05.00), 1. august (24.00-01.30), 3. august og 4. august

·       Starlight værtshus: Mindst 4 smittede, som arbejder eller har opholdt sig på værtshuset.

·       Begravelse: Smittet deltog i kirken og efterfølgende kaffemik den 3. august

·       Vuggestue (Stue Sikkersoq): Smittet var i vuggestuen fredag den 6. august

·       Taxa: Der er flere taxachauffører, der er konstateret smittede

·       Royal Greenland: Smittet har været på arbejde den 30. juli og 2. august.

·       Efterfester: en smittet har deltaget i adskillige efterfester den 31. juli – 5. august, hvor flere deltagere endnu ikke er identificeret

·       Børnehaven Naja Aleqa: En smittet har løbende hentet barn.

·       Døgninstitutionen Isikkivik: Her er der flere smittetilfælde

Find din information på corona.gl

Der opfordres til at borgerne søger efter information på corona.gl, inden de eventuelt ringer til sundhedsvæsenet. Mange af informationerne kan findes derinde.