Udbredt smitte i Upernavik

Der er stor risiko for udbredt smittespredning i Upernavik. Derfor opfordres borgere til at gå i karantæne, hvis de har været til visse arrangementer.

Flere af de smittede i Upernavik har været til kaffemikker mens de var smittefarlige, før de blev klar over, at de var smittede.

Opfordring til karantæne
Antallet af involverede er så omfangsrigt, at det ikke er muligt for Coronasekretariatet at opspore og kontakte de involverede individuelt. Derfor opfordres alle, der har deltaget i følgende arrangementer, om at gå i frivillig karantæne indtil de testes negative 7 dage efter deltagelsen.

Tasiusaq
15. juli – Kaffemik og middag

Upernavik
17. juli – Bryllupskaffemik
20. juli – Kaffemik
21. juli – Kaffemik

Landslægeembedet er klar over, at tiltaget vil ramme mange, men hvis smitten i Upernavik skal inddæmmes, er det nødvendigt at alle følger opfordringen til karantæne.

Test i Upernavik
Der tilbydes testning i Upernavik med tidsbestilling ved at ringe til Sundhedscentret på 96 49 13.

Nærkontakter skal være særligt opmærksomme på, om de får symptomer på COVID-19, til og med 14 dage efter, de har være i kontakt med den smittede person. Man skal fortsat udvise forsigtighed og være opmærksom på symptomer, selvom ens test på 7. dagen er negativ.

Husk
Alle opfordres til at begrænse deres færden og til at holde antallet af deres nære kontakterne til så få som muligt.

Samtidig opfordres alle borgerne om at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd:

– Bliv hjemme hvis du er syg og lad dig teste
– Vask dine hænder tit., eller brug håndsprit
– Host eller nys i dit ærme
– Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns din fysiske kontakt
– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
– Hold afstand og bed andre tage hensyn