Forsamlingsforbud forlænges – Sisimiut og Qaqortoq lukkes for udrejse
Sidste opdateretPå baggrund af den seneste uges smittetilfælde i flere byer, har Naalakkersuisut valgt at forlænge de landsdækkende restriktioner der blev indført tirsdag. Det betyder, at der stadig er forbud mod forsamlinger på over 20 personer, og at der skal bæres mundbind i alle lokaler hvor offentligheden har adgang.
Samtidig har epidemikommissionen besluttet at lukke for al udrejse fra Sisimiut og Qaqortoq til resten af Grønland. Personer der befinder sig i de to byer, har stadig mulighed for at rejse til Danmark. For at gøre dette muligt, vil der blive indsat et direkte fly fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq. Disse restriktioner gælder til om med mandag den 19. juli og muligvis i længere tid, alt efter udviklingen i antallet af smittede.
Baggrunden for rejserestriktionerne er, at der i øjeblikket er ukontrolleret smitte i Sisimiut og Qaqortoq, som myndighederne vil undgå breder sig til resten af landet. Samtidig er der især i Qaqortoq mangel på testkapacitet. Det vil Landslægeembedet og Sundhedsvæsnet bruge de kommende dage på at rette op på. Det vil ske, ved at personale og testmaskiner flyves fra Nuuk til Qaqortoq.
Det betyder restriktionerne for dig:
• Forbud mod forsamlinger på over 20 personer.
• I lokaler, hvor offentligheden har adgang, må der kun være halvdelen af det antal personer, som lokalet er godkendt til. Dog max 20 personer. (Detailhandlen er undtaget grænsen på 20 personer)
• Der skal bæres mundbind eller visir i alle lokaler, hvor offentligheden har adgang.
• Offentlige transportmidler må kun medtage det antal passagerer, som der er sæder til, og der skal bæres mundbind eller visir i alle offentlige transportmidler.
• Hvis du er i Sisimiut eller Qaqortoq må du ikke rejse til andre bosteder i Grønland.
De nye begrænsninger gælder foreløbigt frem til mandag den 19. juli ved midnat.