Smittetal - 2022-02-15

Sidste opdateret

Opsummering

Status tirsdag den 15. februar 2021 klokken 16

Siden opdateringen i går mandag den 14. februar er der kommet svar på 70 PCR-tests på landsplan, hvor 57 % er positive.

I dag tirsdag den 15. februar døde en ældre person, som havde fået påvist COVID-19 indenfor den sidste måned. Der er nu i alt 10 COVID-19 relaterede dødsfald i Grønland i løbet af pandemien.

Smittespredningen i Region Sermersooqs byer er omfattende i Paamiut og Tasiilaq, mens den er aftagende i Nuuk. I byerne i Region Kujataa ses omfattende smittespredning i Nanortalik, mens den formodentlig er aftagende i såvel Qaqortoq og som Narsaq. Der er stadig generelt omfattende smittespredning i alle byer i Region Qeqqa. I Region Disko er smittespredningen fortsat omfattende i Qasigiannguit, mens den er aftagende i Aasiaat. I Qeqertarsuaq er der begrænset, mens formodentligt stigende smittespredning. I Region Avannaa ses smitten at være aftagende i Ilulissat, mens den stadig er omfattende i Uummannaq og Qaanaaq. I slutningen af sidste år sås en udbredt epidemi med delta-varianten i Upernavik, men der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på et nyt væsentligt udbrud med omikron-varianten.

Der er udskrevet tre patienter siden opdateringen i går mandag – to i Nuuk og en i Qaqortoq. Der er to nye patienter med påvist COVID-19 indlagt i Nuuk og i Sisimiut.

På landsplan er der i dag, tirsdag den 15. februar klokken 16, indlagt otte patienter med COVID-19. Fire er indlagt i Nuuk, tre i Sisimiut og en i Paamiut.

Tre patienter er indlagt med COVID-19 som den primære diagnose (Kategori 1).

En patient er indlagt, hvor COVID-19 diagnosen har indflydelse på sygdomsforløbet, men hvor anden væsentlig sygdom eller skade er afgørende medvirkende til indlæggelsen (Kategori 2).

Fire patienter er indlagt af anden årsag end COVID-19, hvor COVID-19 diagnosen heller ikke har nogen væsentlig betydning for indlæggelsen (Kategori 3).

Der er ingen indlagte patienter med COVID-19 på Intensiv Afsnit.