Smittetal - 2021-12-27
Sidste opdateretOpsummering
Dagens opdatering dækker fra den 23. december til og med den 26. december 2021. Der er kun testet i større omfang den 23. og 26. december.
Der er konstateret i alt 114 nye smittede.
Der er fundet en smittet i Ilulissat, to i Qaqortoq, en i Sisimiut, en i Aasiaat, tre i Tasiilaq, 14 i Qasigiannguit og 95 i Nuuk (incl. 14 fra bygden Qeqertarsuatsiaat). Smitten i Tasiilaq er kommet ind via Island og fra Nuuk, men er afgrænset til to familier.
Der er i alt fire indlagte med CIVID-19. Ingen er kritisk syge.
Der er sket i betydelig udvikling i smittespredningen de seneste uger. I uge 48 var forekomsten af COVID-19 i hele Grønland 297 tilfælde per 100.000 indbyggere, men er i uge 51 steget til 508 per 100.000 indbyggere.
Væksten skyldes for en stor del stærkt øget smittespredning i Nuuk. I uge 48 var forekomsten af COVID-19 i Nuuk 519 tilfælde per 100.000 indbyggere, men er i uge 51 steget til 1.370 per 100.000 indbyggere. Smitteniveauet i Nuuk er nu højere end gennemsnittet i Danmark de sidste 7 dage (1.287 per 100.000 indbyggere).
Andelen af positive de sidste 3 dage været ca. 9%. Andelen af positive de sidste 7 dage i Danmark var 6.8%. Det tyder på, at der er en del ikke erkendt smitte her i landet.
Samlet set er COVID-19 epidemien nu i kraftig vækst i Nuuk. Der må forventes yderligere smittespredning i andre byer inden for kort tid. Alle anbefales at undgå aktiviteter som øger smittespredningen. Målet er nu at undgå, at der kommer et meget stort antal smittede samtidig.
Den kraftige øgning i smittespredningen specielt den seneste uge har gjort, at Coronamik Akiuineq har svært ved at følge med og kontakte alle smittede og nærkontakter. Det har de seneste dage ikke været muligt at kontakte alle nærkontakter.