Smittetal - 2021-10-03

Sidste opdateret

Opsummering

Smittespredningen har været stærkt faldende den seneste uge med kun 26 nye smittede. I sidste uge, uge 38, var der 96 smittede. Antallet af aktivt smittede i Nuuk er nu nede på 64 personer.

I Nuuk blev der lørdag fundet to nye smittede. Antallet af testede er faldet meget i løbet af ugen. Lørdag blev der testet 179 personer.

Der er lørdag fundet en ny smittet i Kommune Kujalleq. Vedkommende er smittet i Nuuk og rejste fra Nuuk til Narsarsuaq mandag den 27 september kl. 12.40 med GL 416. Alle, som har rejst med dette fly anbefales at blive testet da erfaringerne viser, at der let sker smitte på indenrigsflyene.

Der er sket opfølgende testning blandt kontakter til de smittede i Tasiilaq. Der er ikke fundet nye smittede. Opfølgningen er dog ikke afsluttet endnu.

Der er fortsat en indlagt patient i Nuuk.