Immunitetsattest: Du har sikkert ikke brug for én
Sidste opdateretCorona Bekæmpelsen bruger stadig meget tid på at udarbejde immunitetsattester, men højst sandsynligt er det kun en meget lille del af dem der søger, der rent faktisk har brug for attesten. Immunitetsattesten kan nemlig ikke bruges til noget i hverken Grønland eller Danmark. Den er kun nødvendig hvis man vil rejse til udlandet i tre måneder efter man har været smittet. Attesten er kun nødvendig i de lande der kræver en negativ PCR-test ved indrejse, som for eksempel USA.
Kun PCR-test
Mange personer, der er testet positive med en hjemmetest, har ansøgt om en immunitetsattest. Disse vil alle blive afvist. Immunitetsattester kan kun udstedes på baggrund af en PCR-test foretaget i det grønlandske sundhedsvæsen. Hvis du skal rejse til et land, som kræver en immunitets attest, men kun har fået en antigentest, er det en god ide at få taget en PCR-test senest 14 dage før du skal rejse.