PCR-test i forbindelse med indrejse fjernes

Sidste opdateret

Selvstyrets bekendtgørelse om betingelser for rejse til og i Grønland ændres til at være gældende til og med den 14. februar 2022.

Kravet om, at man skal fremvise en negativ PCR-test i forbindelse med indrejse fjernes. De øvrige krav ved indrejse beholdes i sin nuværende udformning. Er man syg skal vi naturligvis fortsat opfordre til, at man undlader at rejse.

Kravet om fremvisning af negativ PCR-test for uvaccinerede ved rejse internt i landet fjernes også.

Kravet om karantæne i 5 dage efter indrejse for uvaccinerede herboende bibeholdes dog fortsat, indtil man har en negativ test for covid-19. Istedet for PCR-test anbefales det, at man anvender en kviktest.