12 nye smittede i Avannaata
Sidste opdateretTestresultaterne fra Avannaata viser 4 nye smittede i Upernavik, samt 8 nye smittede i Tasiusaq. Smitteopsporingsarbejdet er stadig i gang, og de smittede er i hjemmeisolation.
Ventetid på svar
Alle prøverne skulle til Ilulissat for at blive analyseret, og grundet de logistiske udfordringer tog det længere tid end først antaget, før prøverne blev analyseret.
Landslægeembedet har haft telefonisk kontakt til alle de smittede, og politiet er i gang med yderligere smitteopsporing. Lige nu tyder det på, at alle de smittede er fra den samme smittekæde, men alle smitteopsporingsrapporter afventes, før der kan drages endelige konklusioner.
Alle nærkontakter til de smittede vil blive kontaktet af Coronasekretariatet, men en stor del af disse er allerede i karantæne.
Spredt ved forsamlinger
Flere af de smittede i Upernavik har været til kaffemikker mens de var smittefarlige, før de blev klar over, at de var smittede. Derfor opfordres alle borgere til at følge forholdsreglerne, og begrænse deres nære kontakter.
Paneeraq Noahsen fra Landslægeembedet uddyber: ”I mange af de tilfælde vi har set i Grønland, har personer smittet andre, inden de selv havde mistanke om, at de selv var smittet. Det er en af grundende til at vi har forsamlingsrestriktioner. Her er tale om personer, der har deltaget i sociale arrangementer, og helt uvidende har startet en smittekæde. Selv om vi ikke kan bestemme over folks private hjem, opfordrer vi på det stærkeste til ikke at samles på den måde.”
Lav vaccinetilslutning
Landslægeembedet opfordrer også alle borgere i Grønland til at blive vaccineret. Paneeraq fortæller om situationen i Upernavik: ”Når vi kigger på smittekæderne, kan vi helt overordnet se, at det er de u-vaccinerede der bliver smittet, men også dem der smitter andre. Derfor opfordrer vi alle borgere om at tage imod de lokale vaccinetilbud. I Upernavik er kun omkring 51 procent af befolkningen vaccineret, og sammenlignet med landsplan er det meget lavt.*”
Husk
Alle opfordres til at begrænse deres færden og til at holde antallet af deres nære kontakterne til så få som muligt.
Samtidig opfordres alle borgerne om at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd:
– Bliv hjemme hvis du er syg og lad dig teste
– Vask dine hænder tit., eller brug håndsprit
– Host eller nys i dit ærme
– Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns din fysiske kontakt
– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
– Hold afstand og bed andre tage hensyn