Testcenteret i Nuuk har åbent hele ugen

Sidste opdateret

Der er meget stort pres på testfaciliteterne i Nuuk for tiden. Mandag måtte mange opleve at stå i kø i flere timer, hvorefter de blev afvist, fordi dagens testkapacitet var nået.

Personer der endnu ikke er vaccineret, samt personer med symptomer på Covid-19, er dem med størst chance for smitte, og prioriteres derfor i forhold til tests.

Borgere der ikke udviser symptomer eller er fuldt vaccinerede, bedes udskyde deres tests til senere på ugen, og lade de mest udsatte borgere komme først.

Udvidet kapacitet
Der arbejdes på højtryk for at udvide testcenterets kapaciteter, og derfor kan der forventes udvidede åbningstider over de næste par dage. Disse annonceres på Kommuneqarfik Sermersooqs Facebook-side.

Lige nu er åbningstiderne for test uden tidsbestilling:

  • Tirsdag d. 20. juli:  12.30 til 20.00   
  • Onsdag d. 21. juli:  12.30 til 15.00   
  • Torsdag d. 22. juli:  12.30 til 15.00   
  • Fredag d. 23. juli:  12.30 til 15.00
  • Lørdag d. 24. juli:   12.30 til 15.00   


5. dagstest
5. dagstest ved indrejse sker mellem kl. 08.15 og 10.00 på Testcenteret i Nuuk.