Tiltag i Nuuk, Atammik og Kangaamiut efter to smittede
Sidste opdateretSmittekilden for de to borgere i Nuuk, som i går aftes blev konstateret smittet med Covid-19, er stadig ukendt. Begge er dog med stor sandsynlighed blevet smittet i Nuuk, og en af borgerne har efterfølgende været i Atammik og Kangaamiut.
Den ukendte smittekilde indikerer, at der kan være smittespredning i Nuuk.
Da en af de smittede har været i bygderne Atammik og Kangaamiut, tilbydes der tests i bygderne:
– Atammik i dag lørdag d. 17. juli kl. 14.00 på sygeplejestationen
– Kangaamiut på tirsdag d. 20. juli, hvor der også tilbydes vaccinationer
Testcenteret i Nuuk holder åbent i morgen søndag d. 18. juli fra klokken kl. 8-12. Der skal ikke bestilles tid før fremmøde i dette tidsrum.
Nære kontakter til smittede skal i karantæne i syv dage. Efter den 7. dag, skal den nære kontakt PCR-testes, og hvis testen er negativ, så kan karantænen ophøre. Selv hvis der påvises en negativ test inden karantænen er ophørt, skal den nære kontakt forblive i karantæne, ind til 7-dagstesten påvises negativ.
Nære kontakter skal udvise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kan være tegn på Covid-19 til og med 14 dage efter nær kontakt med personen med påvist Covid-19.
Alle opfordres til at begrænse deres færden og til at holde antallet af nære kontakterne til så få som muligt.
Samtidig opfordres alle borgere til at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd. Hold afstand, god håndhygiejne, nys/host i ærmet og gå i karantæne og bliv testet, hvis du udviser symptomer på Covid-19 eller har haft kontakt til en smittet, skriver landslægeembedet.