3 personer testet positiv for Covid-19: 2 i Nuuk og 1 i Qaqortoq

Fredag er endnu en person konstateret smittet med Covid-19 i Qaqortoq. Personen har lige som flere andre smittede i byen været på baren ved Rockhouse d. 9. juli, men har ikke haft kontakt til de personer, der er testet positive i byen de sidste par dage.

Derfor opfordrer landslægen alle, der har været på baren d. 9. juli at gå i karantæne og blive testet hurtigst muligt.

Sent fredag aften blev der yderligere konstateret 2 smittede i Nuuk. De har ikke haft nogen forbindelse til Sarfaq Ittuk, og er derudover gået i karantæne. Smittesporingen er gået i gang.

Samtidig opfordres alle borgere til at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd. Hold afstand, god håndhygiejne, nys/host i ærmet og gå i karantæne og bliv testet, hvis du udviser symptomer på Covid-19 eller har haft kontakt til en smittet.