COVID-19 vaccinerede i Grønland kan nu få dansk Coronapas
Sidste opdateretCoronapasset er primært rettet mod rejsende fra Grønland, der vil til Danmark eller Europa og som har behov for at kunne dokumentere, at de er COVID-19 vaccineret. Coronapas er ikke påkrævet i Grønland.
Et dansk Coronapas giver fri adgang til restauranter, koncerter, idrætsfaciliteter og meget mere i hele Europa. I nogle lande skal du fremvise et Coronapas ved indrejse til landet. Derfor har det længe været efterspurgt i Grønland.
Hvordan får du som bosiddende i Grønland adgang til Coronapasset?
Det eneste du skal gøre for at få Coronapasset er at anmode om det på sullissivik.gl.
Coronasekretariatet indtaster derefter dine vaccinationsoplysninger i den danske database, og efter maksimum 10 arbejdsdage kan du hente dit Coronapas på www.sundhed.dk eller via Coronapas app’en.
”Det har været et stort ønske fra Naalakkersuisuts side, at vores vaccinerede borgere får de samme muligheder som vaccinerede borgere i Danmark. Derfor er jeg glad for, at det endelig er lykkedes at finde en løsning, der gør det muligt for personer, der er vaccineret herhjemme, at benytte Coronapasset” siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten Fencker.
Coronapas – kun når du skal rejse ud af Grønland
For at give rejsende borgere hurtigere adgang til Coronapasset opfordrer vi til, at det kun er rejsende ud af Grønland, der anmoder om Coronapasset. Der er ikke krav om coronapas i Grønland.
Vi anbefaler også, at du venter med at anmode om Coronapasset til du er færdigvaccineret, hvis det passer med dit rejsetidspunkt. Det vil hjælpe på antallet af indtastninger og dermed ekspeditionstiden, at der kun skal tastes én gang og ikke ved hvert stik.
Hvad med de borgere, der har allerede har fået en vaccinationsattest?
Coronapasset erstatter den vaccinationsattest, som hidtil har været udstedt til e-Boks.
Fra i dag er det ikke længere muligt at anmode om en vaccinationsattest. Fra i dag anmoder du om et Coronapas – COVID-19 vaccination.
Har du anmodet om en vaccinationsattest for nylig, vil du stadig modtage den. Ønsker du et Coronapas i stedet for den vaccinationsattest du allerede har modtaget, skal du anmode om et Coronapas.
OBS! Hvad kan du se i Coronapasset?COVID-19 vaccination Du vil kunne se information om, at du er vaccineret mod COVID-19., både i Coronapas app’en og på sundhed.dk. PCR test Grønland sender ikke data om PCR-test foretaget i Grønland til Danmark. Så du kan ikke se testresultater fra Grønland. Du kan se testresultater fra PCR-test foretaget i Danmark. Immunitet Det danske Coronapas indeholder information om immunitet. Det betyder, hvis du har været syg med COVID-19 og du derfor er immun, vil det for personer bosiddende i Danmark fremgå.Information om immunitet vil ikke fremgå for personer bosiddende i Grønland, da dette data ikke sendes til Danmark. |
Hvad kan du, som bosiddende i Grønland, se i Coronapasset?
Hvad | Det kan du se | Det kan du ikke se |
COVID-19 vaccination | X | |
PCR-test fra Danmark | X | |
PCR-test fra Grønland | X | |
Immunitet | X |
For spørgsmål vedrørende corona kontaktes corona hotline på tlf. nr. 801100 eller via e-mail corona@nanoq.gl
For pressehenvendelser kontaktes konstituerede departementschef Aka Olesen, akol@nanoq.gl eller telefon 34 66 69 kontaktes.
Læs mere om Coronapas – COVID-19 vaccination på sullissivik.gl