To nye smittede: Alle passagerer Narsarsuaq-fly skal testes

To personer er mandag aften blevet konstateret positive for Corona-virus. Mandagens samlede smittetal er dermed oppe på fem personer.

De nye smittede har begge været passagerer på GL421 fra Nuuk til Narsarsuaq den 8. juli. Den passager der formentligt har haft smitten med fra udlandet, var også passager på GL427 den 6. juli. Dette fly skulle have fløjet fra Kangerlussuaq til Narsarsuaq, men blev omdirigeret til Nuuk.

Alle passagerer på disse to afgange opfordres til at gå i hjemmekarantæne og hurtigt muligt lade sig teste.

Smitterisikoen i Sydgrønland betragtes nu som høj. Alle borgere opfordres derfor til at være opmærksomme på symptomer, og lade sig teste hvis de føler sig syge.