En mere er blevet indlagt på grund af Covid-19
Sidste opdateretEn yngre mand omkring de 40 år er i dag, den 16. juni 2021, blevet indlagt i Nuuk på grund Covid-19.
Vedkommende har været kendt smittet en uges tid, men tilstanden er nu blevet behandlingskrævende. Tilstanden er ikke kritisk. Den smittede er ansat ved lufthavnsbyggeriet. Ingen af de øvrige smittede i Nuuk er så syge, at de kræver behandling.
Patienten, der blev indlagt den 11. juni 2021, er nu i klar bedring.
Testcenteret havde åbent i dag for de resterende personer, der havde deltaget i arrangementerne og der er ingen nye tilfælde fra dagens podninger.