airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Yderligere otte smittet - Syv i Nuuk og en i Narsaq

Lørdag aften blev der konstateret yderligere fire smittede i Nuuk, og tallet steg søndag med tre mere. Tallet af aktivt smittede i Nuuk er derfor steget til 10. En af de smittede i Nuuk er ikke en del af kendte smittekæder, mens tre tilfælde stadig undersøges. Dette er en indikator på fri smittespredning i Nuuk.
18. juli 2021

Præcisering: Personer som har opholdt sig i de nævnte lokaliteter skal ikke i karantæne, men opfordres til at blive testet.

De 10 smittede er i karantæne. Flere af de smittede i Nuuk har dog bevæget sig rundt i byen, inden de var klar over, at de var smittede.

Borgere i Nuuk opfordres derfor til at blive testet, hvis de har opholdt sig på følgende lokaliteter i perioden fra d. 10/7 til og med d. 17/7.

  • Brugseni Natalies i Nuussuaq
  • Pisiffik Qinngorput
  • FitnessGL ved tunnelen.
  • Restaurant IGGU
  • Natklubben Aurum
  • Cafeteriet Igaffik (d. 10/7 samt d.12/7)

Ligeledes opfordres alle der har opholdt sig i Kangaamiut d. 12/7 til at lade sig teste, da en af de smittede har haft ophold i bygden.

Alle med symptomer opfordres til at gå i karantæne og ikke bryde karantænen, til de har ladet sig teste og fået et negativt svar.

Hvis du skal testes
Testcenteret i Nuuk holder åbent for test uden tidsbestilling fra mandag d. 19. til og med lørdag d. 24. i tidsrummet 12.30 til 14.00. Der skal ikke bestilles tid før fremmøde i dette tidsrum.

Der er mulighed for at blive testet i Kangaamiut tirsdag d. 20. juli, hvor der også tilbydes vaccinationer.

Nære kontakter til smittede
Nære kontakter til smittede skal i karantæne i syv dage regnet fra det tidspunkt de sidst har været udsat for smitte. Efter den 7. dag skal den nære kontakt PCR-testes, og hvis testen er negativ, så kan karantænen ophøre. Selv hvis der påvises en negativ test inden karantænen er ophørt, skal den nære kontakt forblive i karantæne, ind til 7-dagstesten påvises negativ. Der vil altid gå nogen tid efter man er blevet udsat smitte til at testen bliver positiv og man kan smitte andre.

Nære kontakter skal ligeledes udvise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kan være tegn på Covid-19 op til 14 dage efter nær kontakt med personen med påvist Covid-19.

Antal smittede
Covid-19 smitten i Grønland fordeler sig nu geografisk således:
  • Qaqortoq: 6
  • Nuuk: 10
  • Ilulissat: 1
  • Sisimiut: 5
  • Narsaq: 2
  • Narsarsuaq: 4
  • I alt: 28

Husk
Samtidig opfordres alle borgere til at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd. Hold afstand, god håndhygiejne, nys/host i ærmet og gå i karantæne og bliv testet, hvis du udviser symptomer på Covid-19 eller har haft kontakt til en smittet.