airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nyt krav til indrejse: PCR-test skal være mindre end 48 timer gammel

Fra og med mandag den 19. juli skal alle indrejsende til Grønland kunne fremvise en negativ PCR-test, der skal være mindre end 48 timer gammel. Færdigvaccinerede borgere skal også kunne fremvise en negativ PCR-test.
15. juli 2021

For at dæmme op for den seneste tids coronasmitte bliver reglerne for indrejse nu strammet. Det betyder at alle indrejsende – også færdigvaccinerede – skal kunne fremvise en negativ PCR-test, der er mindre end 48 timer gammel.

Samtidig skal der lyde en kraftig opfordring til at vise samfundssind ved at undgå unødig kontakt til andre mennesker i tidsrummet mellem testen og afrejsen.