airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Revaccinationer i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Qaqortoq

Indbyggerne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Qaqortoq, som har fået deres første vaccination mod corona, tilbydes revaccination i næste uge.
12. marts 2021

Vaccination
Grønland har modtaget den syvende sending vacciner fra Pfizer/BioNtech i denne uge og vaccinerne vil blandt andet blive anvendt til revaccination af indbyggerne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Qaqortoq.

Der er planlagt revaccination tirsdag den 16. marts 2021 i Qeqertarsuatsiaat, onsdag den 17. marts 2021 i Paamiut og torsdag den 18. marts 2021 i Qaqortoq. Der kan dog komme ændringer af vaccinationstidspunkterne på grund af vejret.

Revaccinationer i Qeqertarsuatsiaat
Revaccination af indbyggere på 16 år og opefter i Qeqertarsuatsiaat, som er blevet førstegangsvaccineret i februar, vil blive tilbudt revaccination tirsdag den 16. marts i tidsrummet mellem kl. 9 til 10.30 på skolen.
 Tidspunkt  Målgruppe
 Kl. 09:00  65 år eller ældre
 Kl. 09:30  50 - 64 år
 Kl. 10:00  30 - 49 år
 Kl. 10:30  16 - 29 år

Revaccinationer i Paamiut
Indbyggere på 65 år og opefter i Paamiut, som er blevet førstegangsvaccineret, vil blive tilbudt revaccination onsdag den 17. marts. Beboere samt personalet på alderdomshjemmet kan blive revaccineret på alderdomshjemmet fra kl 9, mens restens af indbyggerne på 65 år og opefter kan komme og få deres anden stik i idrætshallen mellem kl. 10 til 13.
 Tidspunkt  Målgruppe
 09:00  Alderdomshjemmets beboere
 10:00  Fødselsdato 1. 2. 3
 10:30  Fødselsdato 4. 5. 6. 7. 8
 11:00  Fødselsdato 9. 10. 11. 12
 11:30  Fødselsdato 13. 14. 15. 16. 17
 12:00  Fødselsdato 18. 19. 20. 21. 22
 12:30  Fødselsdato 23. 24. 25. 26
 13:00  Fødselsdato 27. 28. 29. 30. 31

Revaccinationer i Qaqortoq
Indbyggere på 65 år og opefter i Qaqortoq, som er blevet førstegangsvaccineret og mangler revaccination, kan komme og få deres anden stik i forsamlingshuset torsdag den 18. marts mellem kl. 9.30 og 12.30. Borgerne i Qaqortoq vil blive kontaktet af Regionssygehuset.

Assistance fra Arktisk Kommando
Succesen fra vaccinationsturen med Arktisk Kommando i februar gentages i forbindelse med næste uges revaccinationer. Prøvesejladsen viste nemlig, at de skrøbelige vacciner kunne opbevares korrekt ombord i en fryser med ultralav temperatur og kunne transporteres fra skib til land med minimal risiko for tab og rystelser.

Yderligere information: Landslæge Henrik L. Hansen