airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hvis du får symptomer

Hvis du får symptomer, som kunne være COVID-19, skal du gå i selvisolation, så du undgår at smitte andre, og du skal sørge for at blive testet med en PCR-test.
Hvad er de typiske symptomer på COVID-19?

De typiske symptomer på COVID-19 ligner de symptomer, du kender fra f.eks. forkølelse og influenza:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Træthed
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen


Nogle kan også opleve andre symptomer som f.eks. kvalme og opkast.

Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, f.eks. om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19.

Hvordan skal du forholde dig ved symptomer?

Hvis du får symptomer og er i tvivl, om det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus, indtil du får svar på din test.

Du skal derfor:

  • Gå i selvisolation
  • Ring til dit lokale sundhedsvæsen
  • Være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  • Sørge for at blive testet med PCR-test


Brug et CE-mærket mundbind, hvis du undtagelsesvis er nødt til at bryde din selvisolation kortvarigt, f.eks. i forbindelse med at du skal testes.

Husk, at du ikke må tage offentlig transport.

Hvornår skal du kontakte sundhedsvæsenet?

Du skal ringe til dit lokale sundhedsvæsen:

  • Hvis du har symptomer på COVID-19 og føler dig så syg
  • Hvis du er bekymret eller i tvivl


Sundhedspersonalet vil vurdere, om du skal testes og undersøges af en sundhedsperson med det samme. Hvis sundhedspersonalet vurderer, at der er behov for det, vil du blive tilbudt en undersøgelse samme dag. Sundhedspersonalet vil informere dig om, hvordan og hvor undersøgelsen vil foregå.

Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får symptomer på COVID-19

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får symptomer på COVID-19.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre, uden selv at få symptomer.

Læs også
Opdateret: 23. marts 2021