airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Sådan smitter ny coronavirus

Du smitter formentlig mest, hvis du har symptomer, men du kan også smitte andre, hvis du ikke har symptomer.
Sådan smitter ny coronavirus

Ny coronavirus smitter på samme måde som bl.a. forkølelse og influenza ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, og til en andens persons øjne, næse eller mund på én af følgende måder:

  • Dråbesmitte
  • Kontaktsmitte

Dråbesmitte

En smittet person kan ved f.eks. host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. Dråber, der på den måde slynges ud i luften, kan indåndes af en anden person, og afsætte sig i dennes øjne, næse eller mund. De fleste dråber antages at falde til jorden inden for få meter, og generelt falder risikoen for dråbesmitte derfor ved at holde afstand.

Dårligt luftskifte øger risikoen for dråbesmitte gennem luften, både ved at øge dråbetætheden og ved at øge dråbernes opholdstid i luften. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, når der f.eks. er mange mennesker i små lokaler og ved langvarigt ophold uden udluftning.

Kontaktsmitte

Kontaktsmitte kan ske både ved direkte og indirekte kontakt.

Direkte kontakt
Ved direkte kontakt kan en smittet person overføre eget spyt eller snot til sine hænder, og viderebringe smitte til andre f.eks. ved håndtryk. Den næste person kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Indirekte kontakt
Ved indirekte kontakt kan en smittet person ved host, nys eller råb, eller ved berøring med urene hænder, afsætte virus på overflader, som f.eks. håndtag, gelændre mv. Den næste person, der rører ved overfladen, kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Inkubationstiden

Det er usikkert, hvor stor en andel af COVID-19 smittede, der er smittet gennem de forskellige smitteveje.

Fra man bliver smittet, og til man evt. udvikler symptomer, vil der typisk gå 5-6 dage, men kan variere mellem 1 og 14 dage. Denne tid kaldes også ’inkubationstiden’.

For COVID-19 skal man særligt være opmærksom på, at der er risiko for at sprede smitten, også selvom man ikke oplever symptomer.

Præsymptomatisk smitte

Meget tyder på, at man udskiller den største virusmængde lige omkring den dag, hvor man får symptomer, men at man i døgnene op til også kan udskille virus og dermed smitte andre, såkaldt ’’præsymptomatisk smitte’.

Asymptomatisk smitte

Nogle personer kan også udskille virus og dermed smitte andre, udende selv udvikler symptomer, såkaldt ’asymptomatisk smitte’.

Syptomatisk smitte

Risikoen for smitte mellem personer er størst, når en smittet person har udtalte symptomer, dvs. symptomatisk smitte.

I forhold tildengenerelle smittespredning i samfundet kan smitte fra personer med meget milde eller ingen symptomer, dvs. præsymptomatisk og asymptomatisk smitte, dog være betydende.

Superspredning

I en situation som den aktuelle i Danmark, med en udstrakt grad af smitteforebyggelse og dermed epidemikontrol, kan enkeltstående og tilfældige begivenheder have potentiel stor betydning for en pludselig opblussen af epidemien, både lokalt og nationalt. I den forbindelse er der særligt fokus på fænomenet ’superspredning’, som betegner hændelser, hvor en smittet person giver smitten videre til mange mennesker på én gang.

Superspredning kan skyldes flere forskellige faktorer ved hændelsen, herunder forhold som antal personer, afstand, varighed, adfærd, risikofaktorer som sang, den smittedes virussygdom mv.

’Superspredning’ kan forklare, at kun en lille del af de smittede står for en meget stor del af samfundssmitten. Og hvis superspredning kan forebygges, kan man i høj grad bevare kontrol med epidemien.

Læs også
Opdateret: 24. marts 2021