airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hvordan undgår jeg at blive smittet?

Følg myndighedernes anbefalinger

Den bedste måde at undgå smitte er at følge myndighedernes anbefalinger:

Gå i selvisolation hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en person smittet med ny coronavirus. Vask hænder, hold afstand, undgå at give håndtryk, kindkys og kram, vær opmærksom på rengøring både hjemme og på arbejdspladsen og undgå forsamlinger.

Det er særlig vigtigt at vaske hænder i følgende situationer:

  • Efter toiletbesøg
  • Før madlavning
  • Før du spiser (eller før du hjælper andre med at spise)
  • Efter du har pudset næse
  • Hvis du har skiftet ble på dine børn (eller andres børn)
  • Når du kommer hjem fra arbejde, indkøb og lignende


Du skal også være opmærksom på ikke at røre dit ansigt, hvis du ikke har rene hænder, da du kan komme til at smitte dig selv gennem øjne, næse eller mund.

Hyppig håndhygiejne

God håndhygiejne er en effektiv metode til at forebygge kontaktsmitte mellem genstande, hænder og ansigt.

Håndvask og håndsprit virker lige godt. Dog anbefales håndvask altid ved synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og før håndtering af madvarer. Håndsprit virker nemlig kun ordentligt, når hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede.

Husk også at hjælpe dine børn med at holde god håndhygiejne.

Korrekt håndvask:

  • Hænder og håndled fugtes først
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt og giv dig god tid - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i f.eks. et papirhåndklæde


Husk hudpleje med fugtighedscreme, da vand og sæbe udtørrer huden.

Se video om håndvask her (Den er på grønlandsk med dansk undertekst).

Håndvask og håndpleje for børn

Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs. hænder vaskes med sæbe i ca. 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.

Fremgangsmåde:

  • Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand
  • Hænderne skal være våde, før sæben påføres
  • Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester)
  • Dup hænderne tørre efter vask
  • Brug uparfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder

Information om brugen af håndsprit

Håndsprit kan ikke erstatte en grundig håndvask og vil være mindre effektiv, hvis man ikke har vasket hænder først. Håndvask med vand og sæbe gør, at man fjerner virus og snavs fra hænderne. Dermed fjerner man også det snavs på hænderne, som virus kan overleve i. Derfor skal man f.eks. altid bruge vand og sæbe, hvis der er synligt snavs på hænderne.

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være godt at bruge håndsprit, hvis man ikke har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Håndsprit er som udgangspunkt mere skånsomt for huden end en håndvask. Når man vasker hænder, udtørrer du nemlig huden. En håndsprit, der er tilsat glycerin, fugter derimod huden.

Håndsprit er hovedsageligt et vigtigt arbejdsredskab i f.eks. Sundhedsvæsenet, hjemmeplejen og på alderdomshjem, hvor der ofte er større risiko for smittespredning, og hvor personalet vasker hænder mange gange om dagen.

Hvordan gør jeg min bil (taxa) ren, hvis jeg har kørt med en person, der er testet positiv for COVID-19?
  • Almindelig rengøring med vand og sæbe – om muligt med desinficer kontaktpunkter i bilen, hvor den smittede har rørt, med overfladeinfektionsmiddel (sprit)
  • Hvis der er tale om et IKKE verificeret tilfælde, brug samme regelsæt, da man smitter indtil 2 dage før egentlig symptomdebut og /eller hvis personen har symptomer på COVID-19

Læs også
Opdateret: 16. marts 2021