Viden om COVID-19
- Coronavirus er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. Den coronavirus har af WHO fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).
-
Symptomerne på COVID-19 ligner de symptomer, som vi kender fra andre luftvejsinfektioner, f.eks. forkølelse og influenza. Det er karakteristisk, at man starter med lette symptomer.
Typiske symptomer
De typiske symptomer er:
• Feber
• Tør hoste
• Vejrtrækningsbesvær
• Træthed
• Tab af smags- og lugtesans
• Muskelsmerter
• Ondt i halsen
Nogle kan også opleve andre symptomer, som f.eks. kvalme og opkast.
Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, f.eks. om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19.
Oversigt over symptomer
I tabel 1 nedenfor fremgår de mest almindelige symptomer sammen med de mindre hyppige symptomer. For hvert symptom angives, hvor ofte det optræder hos personer, der er smittet med coronavirus:
Mest almindelig symptomer Hvor ofte optræder det? Andre oplysninger Feber 77% Hos børn kan feberen godt være fraværende eller kortvarig Tør hoste 68% Hos børn er hoste mindre almindeligt, mens det hos spædbørn er et meget almindeligt symptom. Hos voksne kan hosten fortsætte i flere uger efter de første symptomer. Vejrtrækningsbesvær 38% Vejrtrækningsbesvær opstår typisk 5-8 dage efter de første symptomer. Mindre hyppige symptomer Hvor ofte optræder det? Andre oplysninger Tab af lugte- og smagssans 41% De fleste får sanserne igen indenfor fire uger. Træthed 30% Træthed og udmattelse kan hos nogle være meget udtalt og langvarigt. Trykken for brystet 23% Symptomer fra mave-tarm-kanalen 20% Det er især symptomer som nedsat appetit, kvalme og opkast. Muskelsmerter 17% Ledsmerter 11% Opspyt ved hoste 18% Ondt i halsen 16% Hovedpine 16% Svimmelhed 11% Neurologiske symptomer 11% Øjensymptomer 11% Øjensymptomer er som oftest milde og varer i 4-14 dage uden komplikationer. -
Inkubationstiden
Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er blevet smittet, til man eventuelt udvikler symptomer. Der vil typisk gå 5-6 dage. Det kan dog variere mellem 1 og 14 dage.
SmittevejeCoronavirus smitter på samme måde som bl.a. forkølelse og influenza ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, til en anden persons slimhinder i øjne, næse eller mund på én af følgende måder:
Dråbesmitte
En smittet person kan ved f.eks. host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. De små dråber fra host og nys spreder sig ud i luften i en afstand på 1-2 meter. Dråberne kan indåndes af en anden person og sætte sig i dennes slimhinder i næse, øjne eller mund, så personen bliver smittet. De fleste dråber antages at falde til jorden inden for 1-2 meter, og generelt falder risikoen for dråbesmitte derfor ved at holde afstand. Intet tyder på, at virus kan smitte ved at hænge i luften. Smitten er altså ikke det, man kalder ”luftbåren”.
Dårligt luftskifte øger risikoen for dråbesmitte gennem luften, både ved at øge dråbetætheden og ved at øge dråbernes opholdstid i luften. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, når der f.eks. er mange mennesker i små lokaler og ved langvarigt ophold uden udluftning.
Kontaktsmitte
Kontaktsmitte kan ske både ved direkte og indirekte kontakt.Direkte kontakt: Ved direkte kontakt kan en smittet person overføre virus f.eks. gennem spyt eller snot til sine hænder, og viderebringe smitte til andre f.eks. ved håndtryk. Den næste person kan så føre smitte til egne slimhinder i næse, øjne eller mund. Det er derfor, at man skal vaske hænder ofte og grundigt og passe på ikke at røre sig i ansigtet med hænderne.
Indirekte kontakt: Ved indirekte kontakt kan en smittet person ved host, nys eller råb, eller ved berøring med urene hænder, afsætte virus på overflader, som f.eks. håndtag, gelændere mv. Den næste person, der rører ved overfladen, kan så føre smitte til egne slimhinder i næse, øjne eller mund.
Det er usikkert, hvor stor en andel af COVID-19 smittede, der er smittet gennem de forskellige smitteveje.
Smitte uden selv at have symptomer
Du kan smitte andre, selvom du ikke selv har symptomer eller ved, at du er syg.
Alt tyder på, at dem der smitter mest er personer, som hoster og nyser meget. Hvor meget du smitter, afhænger af hvor meget virus du udskiller, hvor kraftige symptomer du har, og hvor syg du er. Hvis du har meget virus i luftvejene og i nys og host, er der stor risiko for, at du kommer til at smitte andre med sygdommen. Det er derfor, du skal isolere dig, hvis du viser symptomer eller er testet positiv for COVID-19.
Personer uden symptomer kan sprede smitte, uden at de selv ved det, og uden at nogen opdager det, før nogle af de smittede bliver syge. Dog skal du være tæt på en person uden symptomer for at blive smittet. Det, at COVID-19 kan smitte andre, uden at personen selv føler sig syg, er medvirkende til, at COVID-19 har spredt sig så hurtigt verden rundt. En smittet men tilsyneladende rask person (en såkaldt ”rask smittebærer”) med en stor kontaktflade kan nå at smitte rigtig mange. Derfor anbefaler myndighederne, at man begrænser fysisk kontakt med andre mennesker, også selvom de umiddelbart fremstår raske. Vi er nødt til at holde afstand – og undlade at spytte, give hånd, knus, kram mv.
Smitte via overflader
Virus kan overføres via kontaktsmitte, men det er vigtigt at huske, at man ikke kan blive smittet alene ved at røre ved genstande med virus på. Virus skal i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne for at smitte. Derfor skal man ikke være bange for at røre ved ting, men til gengæld huske at vaske hænder. Vi anbefaler, at du vasker hænder ofte og grundigt, og altid når du kommer hjem. Desuden er det vigtigt, at du ikke rører ved dit ansigt, mens du er ude, hvor dine hænder ikke kan være helt rene.
Typer af smitte
Præsymptomatisk smitte
Meget tyder på, at man udskiller den største virusmængde lige omkring den dag, hvor man får symptomer. Dog kan man i dagene op til også udskille virus og dermed smitte andre ved såkaldt ’præsymptomatisk smitte’.Asymptomatisk smitte
Nogle personer udskiller virus og smitter andre, uden selv at udvikle symptomer, hvilket kaldes ’asymptomatisk smitte’.Symptomatisk smitte
Risikoen for smitte mellem personer er størst, når en smittet person har udtalte symptomer, dvs. symptomatisk smitte. I forhold til den generelle smittespredning i samfundet, kan smitte fra personer med meget milde eller ingen symptomer, dvs. præsymptomatisk og asymptomatisk smitte, dog være betydende.
Superspredning
I en situation med en udstrakt grad af smitteforebyggelse og dermed epidemikontrol, kan enkeltstående og tilfældige begivenheder have potentiel stor betydning for en pludselig opblussen af epidemien, både lokalt og nationalt. I den forbindelse er der særligt fokus på fænomenet ’superspredning’, som betegner hændelser, hvor en eller få smittede person giver smitten videre til mange mennesker på én gang.Superspredning kan skyldes flere forskellige faktorer ved hændelsen, herunder forhold som antal personer, afstand, varighed, adfærd, risikofaktorer for dråbesmitte såsom sang, den smittedes virussygdom mv.
Superspredning kan forklare, at kun en lille del af de smittede står for en meget stor del af samfundssmitten. Hvis superspredning kan forebygges, kan man bedre bevare kontrol over epidemien.
-
Der findes flere typer af test for coronavirus. Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, uanset hvilket svar du får.
Beskrivelse af testtyper
PCR-test Antigentest Antistoftest Formål En PCR-test påviser coronavirus’ RNA, og kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve. En antigentest påviser virusproteiner i en prøve ved hjælp af en immunkemisk test. En antistoftest kan påvise antistoffer over for coronavirus. Følsomhed Testen har en høj følsomhed og regner som sikker. Testen er mindre følsom end PCR, og kan ikke med sikkerhed fastslå, om man er smittet. Det vides endnu ikke, hvor længe man kan måle antistoffer efter infektionen. Udføresel Testen foretages ved svælgpodning eller næsepodning. Testen foretages ved en næsepodning. Testen foretages ved en blodprøve. Anvendelse Denne test anvendes i det Grønlandske sundhedsvæsen. Denne test anvendes som supplement til en PCR-test i sundhedscentre uden mulighed for analyse af PCR-test. Denne test anvendes ikke i det Grønlandske sundhedsvæsen fraset i helt særlige kliniske situationer. 1. PCR-test
PCR er en meget følsom testmetode, der påviser coronavirus’ RNA. Testen foretages ved en podning i halsen eller i næsen, og det er denne metode, der giver det mest sikre testsvar.
PCR-test bør altid anvendes, hvis du:
• Har symptomer på COVID-19
• Er nær kontakt
• 5. dag efter indrejse til Grønland
Du kan læse mere om PCR-test på SSI´s hjemmeside.
Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og det er derfor vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.
2. Hurtigtest
En hurtigtest (også kaldet bl.a. antigentest, kviktest eller lyntest) registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test og tages ved en podning i næsen. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere. Hurtigtest bør ikke anvendes alene, hvis du har symptomer eller er nær kontakt til en smittet. I konkrete situationer hvor et hurtigt svar er vigtigt, f.eks. for at kunne iværksætte smitteopsporing straks, kan hurtigtest tages sammen med PCR-test.
Hurtigtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.
3. Antistoftest
Vi ved, at de fleste typer af virus, som giver infektioner i de øvre luftveje – f.eks. influenza og andre typer af coronavirus – medfører immunitet i en periode. Når man er immun over for en virus, kan man ikke blive smittet igen. Aktuel viden tyder på, at de fleste mennesker opbygger en vis immunitet imod COVID-19, efter at de har været smittede og er blevet raske. Der er udviklet tests, der kan påvise antistoffer mod coronavirus i blodet. Antistoffer er det, kroppen danner for at forsvare sig mod virus. Desværre ved vi endnu ikke, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, eller hvor længe man er immun, efter at man er blevet rask. Derfor kan en antistoftest, som tages via en blodprøve, ikke sige noget om, hvorvidt man kan blive smittet igen.
Det Grønlandske sundhedsvæsen tester kun for antistoffer i helt særlige kliniske situationer.
-
Det er helt naturligt, at virus ændrer sig, og der opstår nye mutationer i en virus i takt med, at virus spreder sig. De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på og er derfor ubetydelige. Nogle mutationer kan svække virussen, mens andre varianter indeholder mutationer, der ændrer ved virussens biologiske egenskaber og f.eks. gør, at virus bliver mere smitsom, mere sygdomsfremkaldende eller i stand til at undvige antistoffer fra vacciner eller tidligere coronainfektioner.
Nogle typer mutationer holder forskerne særligt øje med. Det er særligt mutationer med nedenstående karakteristika, som myndighederne er ekstra opmærksomme på:
• mere smitsom
• giver anledning til mere alvorlig sygdom
• spreder sig fra dyr til mennesker og omvendt
• mindsker effekten af vacciner
-
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) er underlagt Selvstyrets Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Lovgrundlaget for VFMG’s arbejde er både under grønlandsk og dansk myndighed. De veterinære forhold er i Danmark samlet og forklaret yderligere hos fødevarestyrelsen: Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk).
Nedenfor kan du læse om COVID-19 i forhold til mad og dyr. Alle informationer kommer fra de danske myndigheders hjemmesider, som kan findes ved at benytte links nedenfor, eller det mere generelle link ovenfor.
Til borgere om madvarer, indkøb og tilberedning
Der er ingen rapporter om smitte med COVID-19 via madvarer eller madvareemballager. Det anbefales generelt, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt. F.eks. er det altid en god idé at vaske hænder, før du tilbereder mad, og før du spiser.
Mere information:
Til fødevarevirksomheder og køkkener i institutioner, skoler, restauranter mv.
Generelt gælder det, at der ikke er rapporter om smitte med COVID-19 via madvarer eller madvareemballager. Det anbefales, at kunder efterlever butikkens/virksomhedens henstillinger vedr. hygiejne, og benytter de værnemidler, som stilles til rådighed. Desuden er det kundens ansvar at holde afstand og følge den rådgivning, der gives af Landslægeembedet.
Det anbefales, at der er ekstra fokus på de områder, hvor kunder selv håndterer madvarer, f.eks. bland-selv-slik, brødskabe og kage, salatbar/buffet. Her bør der gøres rent hyppigt, og det skal sikres, at kunderne bruger handsker, skeer eller tænger til at tage med. Desuden skal virksomheden være opmærksom på, at der er tendens til at ske forsamling af mennesker i disse områder.
Sørg for at holde den sædvanlige gode hygiejne, når du håndterer madvarer. Som en ekstra foranstaltning anbefaler VFMG, at medarbejdere, der kommer i direkte kontakt med spiseklare madvarer (f.eks. sushi, salater, pølser og lignende), bærer handsker.
Mere information:
Coronavirus og fødevarer – caféer, restauranter og take away (foedevarestyrelsen.dk)
Coronavirus og fødevarer – detail, supermarkeder og produktionsvirksomheder (foedevarestyrelsen.dk)
Coronavirus og fødevarer – køkkener i institutioner og skoler (foedevarestyrelsen.dk)
-
Man ved fra eksperimentelle studier, at hunde, katte, fritter, kaniner og hamstere kan inficeres med coronavirus (COVID-19). Der er i Danmark konstateret COVID-19 hos hund, kat og mink, ligesom der i Nederlandene også er fundet COVID-19 hos mink. Der er på verdensplan, herunder i Danmark, rapporteret om fund af coronavirus (COVID-19) hos kæledyr (hunde og katte), som man mener, er blevet smittet af mennesker med COVID-19. Spredning af virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster eller nyser. Der er fortsat ikke bevis for, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af coronavirus.
Det anbefales, at man også følger de generelle hygiejneråd, når man er i kontakt med sit kæledyr. Undgå f.eks. at dele mad med dyr eller lade dyret slikke dig i ansigtet. Desuden bør du vaske hænder, hver gang du har været i kontakt med dit kæledyr.
Har du fået konstateret COVID-19, anbefales det også kraftigt, at du begrænser kontakten med dyr. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg.
-
Størstedelen af de personer, som har haft COVID-19, bliver raske igen uden behandling og kan vende tilbage til en normal hverdag, selvom det kan tage noget tid. En mindre gruppe kan dog opleve symptomer i længere tid, og nogle får det man kalder senfølger.
Hvad er langvarige symptomer/senfølger ved COVID-19?
Der findes ikke en officiel definition for, hvornår der er tale om senfølger. Det kan derfor være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om længerevarende symptomer, og hvornår der er tale om symptomer, der er så langvarige, at det anses for egentlige senfølger ved COVID-19.
Uanset om der er tale om et sygdomsforløb med langvarige symptomer eller senfølger, så medfører det ikke i sig selv behov for en sundhedsfaglig indsats. Det vil altid bero på en vurdering af kompleksitet og alvorlighed af symptomerne.
Hvad er de mest hyppige langvarige symptomer/senfølger ved COVID-19?
COVID-19 kan medføre en række forskellige langvarige symptomer, som varierer i sværhedsgrad fra person til person, og som kan påvirke den enkelte persons funktionsniveau på forskellig vis. Der er blevet rapporteret forskellige langvarige symptomer (som varer i over 4 uger efter sygdomsstart). De mest hyppige er:
• Åndenød og hoste
• Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken
• Træthed og feber
• Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre)
• Mavesmerter, kvalme, diarre, anoreksi/nedsat appetit (hos ældre)
• Led- og muskelsmerter • Symptomer på depression og angst
• Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
• Hududslæt
Det skal bemærkes, at der stadig er sparsom viden for størstedelen af de rapporterede symptomer.
Hvem får langvarige symptomer/senfølger ved COVID-19?
Man regner med, at ca. 10 % af de personer, som bliver smittet med COVID-19, oplever langvarige symptomer (som varer i over 4 uger efter sygdomsstart). Det vides stadig ikke, hvor stor en andel af dem, der fortsat oplever symptomer efter 12 uger og derfor har egentlige senfølger.
Langvarige symptomer/senfølger i forbindelse med COVID-19 kan ses hos personer i alle aldersgrupper. De kan både ses hos personer, der har haft milde og mere alvorlige sygdomsforløb med hospitalsindlæggelse.
Hvor meget ved vi om langvarige symptomer/senfølger?
Da COVID-19 stadig er en relativ ny sygdom, er der fortsat begrænset viden om langvarige symptomer og senfølger. Der kan være forskellige årsager til, at nogle personer oplever følger i forbindelse med COVID-19. Nogle årsager er kendte, f.eks. hvis man har været i respirator, mens andre årsager forsat er mere ukendte. Langvarige symptomer eller senfølger er dog ikke et nyt fænomen, da der allerede er beskrevet tilsvarende langvarige følger efter andre coronavirus som SARS og MERS.
Kan jeg blive behandlet for langvarige symptomer/senfølger ved COVID-19?
Da der er tale om forskellige forløb med langvarige symptomer eller senfølger hos den enkelte person, vil der være forskellige behov for behandling og indsatser. Hovedparten forventes at komme sig ved egen indsats, selvom det går langsomt for nogles vedkommende.
Uanset om der er tale om et sygdomsforløb med langvarige symptomer eller senfølger, så medfører det ikke i sig selv behov for en sundhedsfaglig indsats. Der kan være tale om lettere symptomer, også over flere måneder, der langsomt aftager og til sidst forsvinder. Omvendt kan der være behov for en sundhedsfaglig indsats før der er gået 12 uger. Det vil altid bero på en vurdering af kompleksitet og alvorlighed af symptomerne og påvirkningen af den enkeltes funktionsniveau, hvorvidt der bør sættes ind med sundhedsfaglige tiltag.
Kan senfølger ved COVID-19 blive kroniske?
Det er endnu for tidligt at sige noget om varigheden af senfølger, men vurderingen er, at de aftager gradvist i langt de fleste tilfælde, selvom det kan tage en rum tid. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at man ikke kan komme sig helt med tiden. Et forløb med langvarige symptomer/senfølger, der varer længere tid end 12 uger, er dermed ikke ensbetydende med en kronisk tilstand.
Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg tror, jeg har langvarige symptomer/senfølger ved COVID-19?
Hvis du oplever symptomer i længere tid i forbindelse med, at du har været syg med COVID-19 og er bekymret, kan du tage kontakt til dit lokale sundhedsvæsen for at få en indledende udredning. Det lokale sundhedsvæsen kan færdigbehandle de patienter, som oplever lette senfølger – både tidligere indlagte og tidligere ikke-indlagte patienter. Ved uventede og/eller komplekse og langvarige senfølger kan man henvise til yderligere udredning på Dronning Ingrids Hospital.
-
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet nedenstående vejledning, der indeholder gode råd til og særlige forholdsregler for personer i risikogrupper og særligt sårbare.
Personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19
Det er altid en individuel vurdering, om du er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, og hele din situation skal inddrages i vurderingen. Generelt kan man dog sige, at personer med høj alder, som også har flere og svære kroniske sygdomme, har en højere risiko end personer med kun én kronisk sygdom af mild grad. Der kan også være sociale omstændigheder, for eksempel ens boligsituation, som medfører, at man samlet set er i højere risiko.
Personer i alderen 80 år eller ældre
Hvis du er 80 år eller ældre og har kroniske sygdomme eller tilstande, er du i øget risiko, også selvom du ellers er frisk og rask.
Personer i alderen 65-79 år
Mange friske og raske personer i aldersgruppen 65-79 år er ikke i øget risiko, men du kan være i øget risiko, hvis du har:
• kroniske sygdomme
• mental og fysisk svækkelse
Personer under 65 år
Få personer under 65 år er i øget risiko, men personer i denne aldersgruppe menes at være i øget risiko, hvis de har:
• visse kroniske sygdomme
• svært kontrollerbare kroniske sygdomme
• overvægt med BMI på 35 eller over
• nedsat immunforsvar
Visse børn og unge med kronisk sygdom
Sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko hos voksne, kan ikke overføres direkte til børn og unge. De børn og unge, som kan have en øget risiko, er typisk de børn, hvor der også inden COVID-19-epidemien var særlige forholdsregler, f.eks. særlige forhold i forbindelse med skolegang/dagtilbud. Disse børn følges typisk i specialambulatorier og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.
Beboere i plejebolig/på alderdomshjem
Beboere i plejeboliger eller alderdomshjem er i øget risiko, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred.
Gravide
Gravide betragtes som værende i øget risiko ud fra et hensyn til både den gravide og det ufødte barn.
Gode råd til personer i øget risiko
Generelt kan man, når man er en person i øget risiko, fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19-pandemien, f.eks. tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.
Tog du allerede før COVID-19 særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, f.eks. ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør du fortsat overholde disse.
Landslægeembedet anbefaler følgende til personer i øget risiko:
• Overhold i særlig grad Landslægeembedets generelle råd – også selvom du er vaccineret – og bed andre om at tage hensyn.
• Overvej, om der skal laves særlige tiltag på din arbejdsplads.
Jo ældre du er – og jo flere og alvorlige kroniske sygdomme du har – desto mere opmærksom skal du være på at følge anbefalingerne. Du skal naturligvis også tage hensyn til din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv.
Kontakt dit lokale sundhedsvæsen eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation.
Gode råd til pårørende til personer i øget risiko
Som pårørende til en person i øget risiko er det naturligt, at man kan blive bekymret.
Vi anbefaler følgende til pårørende til personer i øget risiko:
• Vær særligt opmærksom på at overholde Landslægeembedets generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske rådene – også børn.
• Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Gå straks i selvisolation, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer, eller hvis du er nær kontakt til en person, som er smittet med coronavirus. Hvis du er smittet med coronavirus og bor sammen med en person, som er i øget risiko, kan du få bevilliget et isolationsophold uden for hjemmet.
-
Tiden under coronapandemien kan være svær. Udbrud af smitsomme sygdomme, som den nuværende coronavirus, kan påvirke din trivsel og mentale sundhed. Bekymringer for smittefare og økonomi kan føre til ensomhed, og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed.
Her kan du læse om gode råd til, hvordan du og dine nærmeste kommer godt igennem tiden med coronavirus.
Pas på dig selv
Pas på dig selv
Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn, for meget alkohol og rygning.Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme
Jo mindre søvn du får, jo mere tilbøjelig er du til at bekymre dig og være ængstelig.Spis sundt og varieret
Så får du bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer.Skab struktur i hverdagen
Det er en god idé at have en form for forudsigelighed og struktur i hverdagen. Lav derfor gerne en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen. Forsøg at indføre rutiner, der markerer dagens forløb. Hvis du arbejder hjemme, så forsøg at arbejde i samme tidsrum, som du normalt gør, og hold fri på de tidspunkter du normalt ville holde fri.Tag en pause
Slap af og tag en pause fra bekymringerne indimellem. Det er en god idé at begrænse det tidsrum, man ser eller læser nyheder i. Det er godt at holde sig orienteret, men udvælg få pålidelige kilder til at få nyheder fra. Det er vigtigt at også at lave noget, der tvinger dig til at koncentrere dig om noget andet, og som føles rart og afslappende. Det modvirker stress.Bebrejd ikke
Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med COVID-19. Husk at sygdom skyldes virus, ikke personer. Coronavirus er meget smitsomt og kan smitte både gennem kontakt og genstande. Lad være med at bebrejde dig selv, hvis du ligger syg – om du er bekræftet smittet med coronavirus eller har anden sygdom. Hvis du kender nogen, som er blevet smittet eller ligger syge, så hjælp dem ved at støtte og berolige dem.Hold dig fysisk aktiv
Fysisk aktivitet behøver ikke være anstrengende for at gavne dit helbred og løfte humøret. Hverdagsaktiviteter som f.eks. ski- og gåture tæller også med. På nettet kan du finde mange forslag til øvelser, du kan lave hjemme på stuegulvet og hente mange af de gode apps, der findes med øvelser. Sæt noget god musik på og dans rundt – det kan også udløse et godt grin.Prioriter at komme udenfor og røre dig og få frisk luft dagligt, hvis det kan lade sig gøre uden at komme for tæt på andre. Dagslys løfter humøret. Så tag en tur på ski, løb eller gå en tur.
Hold dig mentalt aktiv
Hold din hjerne i gang ved at lave forskellige slags aktiviteter. Læs en bog eller et blad, løs sudoku, læg puslespil, lyt til musik eller spil et spil. Kort sagt gør noget, der kræver din koncentration.Skriv dagbog eller skriv mindst én ting ned hver aften, som du er taknemmelig for, uanset hvor stort eller småt det måtte være.
Hvis du kan lide at tegne, skrive, male, synge, spille et instrument eller på anden måde udfolde dig kreativt, så viser forskning, at dette også kan være med til at fremme mental sundhed.
Husk ikke at sprede rygter om COVID-19
Folk, der bliver smittet, kan blive bebrejdet for at have opført sig uansvarligt og asocialt, og mange kan også bebrejde sig selv, hvis de bliver smittet. Det er vigtigt at huske, at sygdom skyldes virus og ikke personer. Coronavirus er meget smitsomt og smitter både gennem kontakt og genstande.Alle kan hjælpe til at stoppe stigmatisering relateret til COVID-19 ved at kende til fakta om sygdommen, og hvordan den smitter – og dele den viden i sit netværk.
Sig fra, hvis du hører eller læser diskriminerende eller faktuelt forkerte udtalelser. Dette modvirker mytedannelse og misinformation.
Sidste opdateret