Hjælp til børnefamilier

Snak i øjenhøjde med dine børn om bekymringerne og hvorfor, vi lige nu har flere regler end normalt. Snak med børnene om, hvorfor det er vigtigt, at de overholder reglerne og beskytter sig selv og andre.

Forklar, at de fleste, der bliver smittet med coronavirus, vil opleve et mildt sygdomsforløb. Hvis man er ældre eller syg i forvejen, kan det blive alvorligt. Vi har et godt sundhedsvæsen og dygtigt sundhedspersonale til at hjælpe folk med at blive raske igen.

Hvis børnene er lidt større, kan man se børnenyheder sammen og snakke ud fra programmet.

Håndvask

En god regel er at sikre håndvask hos børn, hver gang de går ind og ud af hjemmet samt inden spisetid.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs. hænder vaskes med sæbe i ca. 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Nogle børn har sart hud, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis muligt – særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.

Fremgangsmåde:

• Vask hænder i lunkent vand, som ikke er for varmt

• Hænderne skal være våde, før sæben påføres

• Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn sætter der sig særligt sæberester på håndryggen)

• Dup hænderne tørre efter vask

• Brug uparfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal rette på dine børn, når de f.eks. piller næse, stikker fingre i munden mv., så fokuser på de generelle råd om håndvask og nys/host i ærmet.

Jeg har coronavirus og kan ikke tage mig af mit barn. Hvad gør jeg?
Få hjælp af venner og familie eller andre, som tilbyder det, i det omfang det er muligt.

Mit barn har symptomer på coronavirus. Hvordan taler vi om det?
Det er vigtigt at tale om de bekymringer, det kan give. De fleste, der bliver smittet, vil opleve et mildt forløb, mens det i højere grad er ældre og kronisk syge, der oplever et mere alvorligt forløb.

Kan børn smitte, selvom de ikke virker syge?
Ja. Dog gælder, at jo flere symptomer man har, jo mere smitter man.

Nyttige artikler og hjemmesider:

Unicef.gl: Sådan taler du med dit barn om coronavirus

Det, forældre bør vide: Sådan kan du beskytte dig selv og dine børn

Til lærere og pædagoger om samtalen med børn: Tips til alderssvarende samtaler med børn for at berolige og beskytte dem

Råd til håndvask: Du kan beskytte dig selv og dine kære ved at vaske hænder

Sidste opdateret