Råd til at forebygge smitte

  1. Bliv hjemme, hvis du er syg.
  2. Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit.
  3. Host og nys i dit ærme.
  4. Begræns fysisk kontakt – undgå håndtryk, kindkys, kram mv.
  5. Vær opmærksom på rengøring og udluftning – både hjemme og på arbejdspladsen.
  6. Hold afstand og bed andre om tage hensyn.

Det bedste, du kan gøre for at forebygge smitte, er at følge de 6 anbefalinger fra Landlægeembedet til smitteforebyggelse. Vi anbefaler, at du tænker dem ind i din adfærd – i hjemmet, i det offentlige rum, i skolen og på arbejdspladsen. Husk også at hjælpe børn med at følge anbefalingerne.

Nedenfor bliver de 6 råd uddybet.

1. Bliv hjemme og gå i isolation, hvis du har symptomer på COVID-19 eller er testet positiv

Hvis du har symptomer på COVID-19 eller er smittet med coronavirus, bør du gå i isolation.

Her kan du læse mere om, hvad det vil sige at være i isolation.

Hvis du er testet positiv for coronavirus og ikke har mulighed for at holde tilstrækkelig afstand til andre i din husstand, kan kommunen muligvis bevillige dig et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet. Det kan f.eks. være hvis din bolig er meget lille, eller du deler husstand med personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Ring til din corona-hotline og hør nærmere om dine muligheder.

2. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

God håndhygiejne er en effektiv metode til at forebygge kontaktsmitte mellem genstande, hænder og ansigt. Både håndvask og håndsprit virker. Dog anbefales håndvask altid ved synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og før håndtering af madvarer. Håndsprit virker nemlig kun ordentligt, når hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede. Husk også at hjælpe børn med den gode håndhygiejne.

3. Host eller nys i dit ærme

God hosteetikette forebygger både dråbesmitte og kontaktsmitte. Anbefalingerne lyder:

• Host ned i dit ærme eller i et papirlommetørklæde. Vask eller afsprit hænderne bagefter.

• Hvis du kommer til at hoste ned i dine hænder, så vask eller afsprit hænderne bagefter.

4. Begræns fysisk kontakt – undgå håndtryk, kindkys, kram mv.

Kontaktsmitte er formentlig den væsentligste smittekilde fra personer, der er smittede uden at have symptomer. Derfor anbefaler vi, at du begrænser fysisk kontakt til andre – f.eks. håndtryk, kindkys og kram – også selvom du ikke har symptomer.

5. Vær opmærksom på rengøring og udluftning – både hjemme og på arbejdspladsen

Risikoen for kontaktsmitte er størst fra overflader, som mange andre rører ved, f.eks. håndtag, gelænder, kontakter, trykknapper, tastaturer, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter osv. Rengør sådanne kontaktpunkter ofte og grundigt med almindelige rengøringsmidler og evt. desinfektionsmiddel. Sørg desuden for at lufte ud regelmæssigt.

6. Hold afstand – og bed andre tage hensyn

Vi anbefaler, at du generelt holder mindst 2 meters afstand til andre i det offentlige rum. Ved at holde afstand og begrænse tæt og fysisk kontakt, kan man undgå både dråbesmitte og kontaktsmitte. Dråbesmittet kan ske gennem eksempelvis host, nys, råb, sang mv. i nære omgivelser.

Hvis du har symptomer på COVID-19 eller er smittet med coronavirus, bør du gå i isolation. Her kan du læse mere om anbefalinger og retningslinjer for isolation.

Hosteetikette

God hosteetikette forebygger dråbesmitte, samt at virus overføres til hænderne og derefter til overflader og kontaktpunkter. Hoster eller nyser man ud i rummet, kan der komme små dråber inficeret med virus ud i rummet, og er mennesker samlet tæt i rummet, kan dråberne inficere andre. Når virus lander på en overflade, kan andre opsamle smitten ved at røre stedet og dermed føre sygdommen videre ud i samfundet.

Anbefaling i forhold til host og nys:

• Host og nys i papirlommetørklæde eller ærmet, og vask eller afsprit hænder bagefter.

• Ved host eller nys i hænder, så vask eller afsprit hænder straks bagefter

Håndhygiejne

Håndhygiejne er en effektiv metode til at forebygge smitte overført via genstande, hænder og ansigt. Ved håndvask med vand og sæbe løsnes og fjernes snavs og mikroorganismer fra huden, og hænderne bliver rene, hvis håndvasken udføres korrekt.

Se video om håndvask her (Den er på grønlandsk med dansk undertekst).

Metoder til at sikre god håndhygiejne:

• Vask eller afsprit hænderne hyppigt og tilpas hyppigheden til den enkelte situation. F.eks.:

o Før spisning

o Efter host/nyst 

o Ved ankomst til og afgang fra hjem, arbejde, skole, butik mv.

o Før mundbind tages på, og efter det tages af

• Håndvask med vand og sæbe bør udføres korrekt, dvs. i ca. 1 minut. Håndvask anbefales frem for håndsprit, hvis hænderne er fugtige eller synligt beskidte, efter toiletbesøg og bleskift samt før håndtering af madvarer.

• Håndsprit er egnet, hvis man er ude eller ikke har adgang til håndvask. Hænderne skal holdes fugtige i mindst 30 sekunder, mens håndspritten gnides ind.

• Medbring håndsprit eller vådservietter ved færden blandt mange mennesker og på steder med mange kontaktpunkter f.eks. i offentlige transportmidler eller i forsamlinger.

• Rør kun ved ansigtet med rene hænder og vask eller afsprit hænderne efter berøring med ansigtet.

• Hjælp dem, der ikke selv kan udføre korrekt håndhygiejne. Små børn skal f.eks. hjælpes med korrekt håndvasketeknik og pleje af hænder for at forebygge håndeksem.

• Pleje af hænderne med fugtighedscreme eller lignende kan være en god idé for at forebygge tørre hænder og udvikling af eksem. Til børn kan en uparfumeret fed fugtighedscreme (fedtindhold 40 -70 %) benyttes.

Anbefalinger til god håndhygiejne til offentlige institutioner, arbejdspladser mv.:

• Gør det let for medarbejdere, besøgende, kunder, elever, studerende mv. at holde rene hænder med håndvask og/eller håndsprit.

• Steder, hvor der færdes mange mennesker, eller der er mange fælles kontaktpunkter, skal der være let adgang til hånddesinfektion, f.eks. i offentlige institutioner, ved indgangspartier, på arbejdspladser, i forretninger, ved serveringssteder, ved idrætsfaciliteter mv.

• Vær opmærksom på at fylde håndsprit op i løbet af dagen og sørg for, at der er håndsprit både ved indgang og ved fælles kontaktpunkter, f.eks. betalingsterminal, nummerautomat, kaffeautomat, køleskab mv.

• I lokaler med offentlig adgang eller hvor mange har adgang, f.eks. arbejdspladser, skal der være let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, samt engangshåndklæder. Der bør ikke anvendes fælles håndklæder eller fælles sæbestykker.

Brug af håndsprit

Håndsprit kan ikke erstatte en grundig håndvask og vil være mindre effektiv, hvis man ikke har vasket hænder først. Håndvask med vand og sæbe gør, at man fjerner virus og snavs fra hænderne. Dermed fjerner man også det snavs på hænderne, som virus kan overleve i. Derfor skal man f.eks. altid bruge vand og sæbe, hvis der er synligt snavs på hænderne.

Håndsprit kan være et fint supplement til håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være godt at bruge håndsprit, hvis man ikke har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe. Håndsprit er som udgangspunkt mere skånsomt for huden end en håndvask. Når man vasker hænder, udtørrer du nemlig huden. En håndsprit, der er tilsat glycerin, fugter derimod huden.

Håndsprit er hovedsageligt et vigtigt arbejdsredskab i f.eks. Sundhedsvæsenet, hjemmeplejen og på alderdomshjem, hvor der ofte er større risiko for smittespredning, og hvor personalet vasker hænder mange gange om dagen.

Rengøring af fælles kontaktpunkter

Fælles kontaktpunkter er overflader, der berøres af mange. F.eks. håndtag, gelænder, kontakter, trykknapper, tastaturer, betalingsterminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv. Når mange rører de samme ting, øges risikoen for kontaktsmitte betydeligt. Hyppig rengøring af fælles kontaktpunkter er derfor særligt vigtigt.

Rengøring med vand og sæbe kan løsne og fjerne snavs og mikroorganismer fra overflader, og dermed nedsætte risikoen for kontaktsmitte. Almindelig rengøring med vand og sæbe er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion efter en konkret vurdering og ud fra et forsigtighedsprincip.

Genstande, der ikke egner sig til at blive meget våde, kan i stedet desinficeres, f.eks. elektronik. Der kan derudover også være materialer, som skal rengøres ved andre midler, f.eks. UV-lys, gas eller damp. Dette kræver dog altid forudgående rengøring, og at der er skærpede forholdsregler for ophold i det rum, hvor desinfektionen finder sted, samt at personalet har en særlig baggrund for at kunne håndtere det anvendte udstyr.

Hyppigheden af rengøring bør tilpasses aktivitet, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktpunkter i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer. Eksempelvis i dagtilbud, skoler, butikker, serveringssteder, offentlig transport, fitnesscentre, liberale erhverv mv. Hyppigheden af rengøring bør tilpasses årstider, således at der sikres hyppigere rengøring i efterårs- og vintersæson. Hyppigere rengøring gælder også i forhold til tøj, som kan blive forurenet med coronavirus, selvom det vurderes som en begrænset smittekilde. Det tyder derudover ikke på, at coronavirus smitter gennem fødevarer.

Metoder til at forebygge smitte fra kontaktpunkter:

• Identifikation og markering af fælles kontaktpunkter, f.eks. dørhåndtag og trykknapper.

• Fjern unødvendige kontaktpunkter (f.eks. trykknapbaserede tilfredshedsmåler, skilte der adskiller varer ved betalingskasser mv.) og skift til kontaktløs betjening (f.eks. sensorstyret belysning, håndfri vandhaner, automatisk eller albuebetjent døråbning, kontaktløs betaling mv.).

• Hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter, som minimum én gang dagligt og oftere ved mange besøgende.

• Sørg for portionsanretning eller brug personlige redskaber eller engangsredskaber ved f.eks. buffetservering og fællesspisning.

• Fælles redskaber og remedier bør rengøres mellem forskellige brugere, eller der kan benyttes personlige redskaber eller engangsudstyr.

• Undgå at dele udstyr, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, som f.eks. telefoner, tablets mv.

• Skraldespande tømmes dagligt, og altid inden de er helt fyldte.

• Ved tøjvask bør vaskeanvisning på tøjet følges, men i husstande med påvist tilfælde af coronavirus bør håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved minimum 60 grader. Overvej hyppigere vask af tekstiler, der i højere grad udsættes for dråber og sekret fra næsen, f.eks. halstørklæder og handsker.

Udluftning

Ventilation og udluftning kan mindske risikoen for at sprede smitte med coronavirus, når du opholder dig indendørs. Luftskifte kan ske gennem et ventilationssystem eller ved udluftning gennem vinduer og døre.

Coronavirus smitter ved kontakt og gennem små dråber med virus, der overføres fra person til person – ved nys, hoste, samtale eller lignende. Når en person f.eks. hoster eller nyser, vil de fleste af dråberne falde til jorden, men nogle af de mindste dråber, de såkaldte mikrodråber, vil blive hængende i luften i længere tid, og det øger risikoen for smitte.

Hvis der ikke bliver luftet ordentligt ud, stiger risikoen for at smitte kan spreder sig gennem luften, fordi dråbetætheden forøges. Luftskifte nedbringer koncentrationen af mikrodråber i luften, og derfor er ventilation og gennemtræk et vigtig råd til forebyggelse af smittespredning.

Sådan lufter du ud:

• Luk vinduer og døre op på tværs af boligen, så der er gennemtræk.

• Skab gennemtræk 5-10 min. 4-5 gange dagligt.

• Hvis I er flere personer indendørs, så luft ud oftere, f.eks. før og efter besøg.

• Er I flere samlet i et rum i længere tid, så skab gennemtræk 1 gang hver time.

Udluftning er vigtig, men erstatter ikke de generelle råd om smitteforebyggelse.

Der anbefales mindst 2 meters afstand mellem personer i det offentlige rum. Ved at holde afstand og begrænse tæt og fysisk kontakt, kan man undgå både dråbesmitte og kontaktsmitte. Dråbesmitte kan ske gennem eksempelvis host, nys, råb, sang mv. i nære omgivelser.

Socialt samvær og forsamlinger
At være sammen med andre mennesker er vigtigt for vores trivsel og mentale sundhed. For at forebygge smitte er det dog vigtigt, at vi kun er sammen med få personer, i kortere tid, og ikke mødes med mange forskellige personer. Vi ved nemlig, at risikoen for smitte stiger, når vi er mange sammen. Det vil sige, jo færre personer man har nær kontakt til, des mindre risiko vil der være for at blive smittet og give smitten videre. Det er er derfor vigtigt, at man forsøger at begrænse, hvor mange man ser og tænker over, hvordan man er sammen. Dette gælder såvel privat som professionelt.

Det gælder i sociale sammenhænge under uformelle rammer, hvor det kan være vanskeligt at efterleve krav og anbefalinger om afstand og hygiejne. Det gælder også større forsamlinger, hvor der kan være risiko for ’superspredninger’, som man tidligere har set, hvor en eller få personer på kort tid smitter et meget stort antal mennesker. Alle bør følge Landslægeembedets generelle anbefalinger til at forebygge smittespredning, når de er til større forsamlinger. Vær opmærksom på Selvstyrets bekendtgørelser om midlertidige restriktioner, forsamlingsforbud mv.

Der kan være risiko for, at man spreder smitten, selvom man ikke har symptomer. Derfor anbefaler vi, at man begrænser antallet af sociale kontakter. Dette gælder uanset, om man er testet negativ, tidligere har været smittet eller er vaccineret.

Metoder til at holde afstand og begrænse fysisk kontakt

• Offentlige lokaler, faciliteter, forretninger, serveringssteder, institutioner mv., hvor medarbejdere, besøgende og kunder bevæger sig imellem hinanden, bør sikre, at det til enhver tid er muligt at holde mindst 2 meters afstand. Det gælder også for f.eks. indgangsområder, betalingsområder, servicefaciliteter, fællesarealer og toiletfaciliteter. Dette kan gøres ved tydelig skiltning, ruminddeling, bordopstillinger, afstandsmarkeringer på bordkanter, afmærkninger på gulv og lignende, der kan fungere som adfærdsregulerende indretninger (’nudging’), der understøtter, at der holdes afstand i det offentlige rum. Ved butiksindgange kan der skiltes tydeligt med, hvor mange personer der må være i lokalet ad gangen.

• Antallet af kontakter i daginstitutioner, skoler mv. kan reduceres ved eksempelvis at opdele børnene i mindre og faste grupper/stuer. Man vil også kunne reducere antallet af kontakter ved at holde klasser adskilt i frikvarterer, eksempelvis ved at afholde frikvartererne forskudt. I skoleklasser eller andre steder med bordopstilling kan man begrænse ansigt-til-ansigt kontakt ved at placere bordene på rækker eller ved at øge afstanden ved ansigtsvendte bordopstillinger.

• På arbejdspladser kan medarbejdere møde forskudt, og opholds- og mødelokaler kan indrettes, så det er muligt at holde den anbefalede afstand, f.eks. ved at reducere antallet af stole.

• I offentlige transportmidler skal passagerer hjælpes til at holde afstand og reducere antallet af kontakter ved f.eks. at begrænse trængsel, begrænse stående passagerer gennem brug af pladsbillet, reducere muligheden for at bevæge sig frit mellem hinanden osv.

• I serviceerhverv, praksissektor mv. kan tidsbestilling bruges som et værktøj til at begrænse kødannelse og fyldte venteværelser.

Sidste opdateret