Smittetal - 2022-02-16

Sidste opdateret

Opsummering

Status onsdag den 16. februar 2021 klokken 16

Siden opdateringen i går tirsdag den 15. februar er der kommet svar på 130 PCR-tests på landsplan, hvor 37 % er positive.

I alt har der været indlagt 144 patienter med COVID-19 i den periode, pandemien har varet. Heraf var 98 (68 %) på indlæggelsestidspunket færdigvaccinerede, 38 (26 %) var ikke-vaccinerede, mens otte (6 %) var delvist-vaccinerede. Disse tal svarer godt til vaccinationsdækningen i baggrundbefolkningen i landet.

I perioden har der været 58 patienter indlagt, hvor COVID-19 var den primære indlæggelsesårsag (Kategori 1), og 86 patienter var indlagt af anden årsag (Kategori 2 og 3). Af patienterne i Kategori 1 var 53 % vaccinerede/delvist-vaccinerede på indlæggelsestidspunktet, mens 87 % af patienterne i kategori 2 og 3 på indlæggelsestidspunktet var vaccinerede/delvist-vaccinerede. Kun en ud af i alt syv voksne patienter, som krævede særlig behandling, var på indlæggelsestidspunktet vaccineret.

Der er ikke blevet udskrevet patienter med COVID-19 siden opdateringen i går tirsdag den 15. februar. Der er tre nye patienter med påvist COVID-19 indlagt i Region Kujataa – en i Qaqortoq, en i Nanortalik og en i Narsaq. Herudover er der en ny patient indlagt i Nuuk.

Antallet af indlagte med COVID-19 er dermed steget fra otte til 12 patienter siden i går. På landsplan er der i dag, onsdag den 16. februar klokken 16, indlagt 12 patienter med COVID-19. Fem er indlagt i Nuuk, tre i Sisimiut, en i Qaqortoq, en i Nanortalik, en i Narsaq og en i Paamiut.

Fire patienter er indlagt med COVID-19 som den primære diagnose (Kategori 1).

En patient er indlagt, hvor COVID-19 diagnosen har indflydelse på sygdomsforløbet, men hvor anden væsentlig sygdom eller skade er afgørende medvirkende til indlæggelsen (Kategori 2).

Syv patienter er indlagt af anden årsag end COVID-19, hvor COVID-19 diagnosen heller ikke har nogen væsentlig betydning for indlæggelsen (Kategori 3).

Der er ingen indlagte patienter med COVID-19 på Intensiv Afsnit.